cafe fløs

Posted by cafe fløs on July 3rd, 2019

Ny café overtager de kendte lokaler

 
I over 30 år har adressen på hjørnet af Reberbansgade og Svendgade haft fornøjelsen af den kære Ib René.

Der har været flere forskellige indehavere gennem møllen – men de sidste måneder er der sket ting og sager i de gamle lokaler, der gør, at det nu er blevet tid til et endeligt farvel til Café Ib René Cairo.

Veninderne Sanne Sørensen og Carmen Elisa Frunza har nemlig overtaget, og i den forbindelse kan aalborgenserne inden længe stifte bekendtskab med den nye dreng i klassen.

Navnet bliver , og Sanne og Carmen forventer at slå dørene op i slutningen af marts måned.

“Vi har begge altid været tilknyttet stedet, som det var i gamle dage,” fortæller Sanne til MigogAalborg.

“Både Carmen og jeg kom meget hernede, så vi har ligesom stået på sidelinjen, mens det har været udlejet til forskellige sider gennem årene.”

En hurtig beslutning

At Sanne og Carmen skulle ende med at overtage stedet, lå dog langt fra i kortene.

Det hele startede en dag med Carmens sædvanlige gåtur gennem området.

“Jeg gik tilfældigvis forbi en dag og så en flyer i vinduet, om at de manglede nogen til at drive caféen. Så fik jeg simpelthen en hjerneblødning, skrev til Sanne, som tog kontakt i samme sekund,” fortæller Carmen med et grin.

“Det var bare noget, vi gjorde. Vi har kendt hinanden siden folkeskolen og har altid drømt om at have et sted sammen, men det er altid bare blevet ved snakken og drømmen.

“Vi havde heller ikke gjort det, hvis det havde været et andet sted. Stedet betyder jo noget for os, og Vestbyen er hjertet af Aalborg for os begge to,” supplerer Sanne.

Uformel stemning og gode øl

På trods af Ib Renés betydning for venindeparret, så var drømmen ikke at lade ham genopstå – igen, igen.

I stedet drømte de om at skabe et café-sted, hvor stamkunder såvel som drop-in gæster kunne mødes ganske uformelt over en øl eller let anretning.

“Vi vil gerne skabe et uformelt og alternativt miljø, som vi selv føler, mangler i Aalborg. Man skal have lyst til at komme herned og bare “hænge ud”.

Vi kommer også til at satse meget på lokalt bryggeri på hanerne, så øl-entusiasterne også føler, de kan komme herned og udvide deres horisont på samme tid,”

Gæsterne kommer blandt andet til at nyde godt af THY-øl på flaske, et glas fra det svenske brand RÅÅ og øl fra det lokale bryggeri Bad Seed Brewing.

På madfronten er planerne at starte simpelt ud.

“Vi starter med let menu og tænker, at gourmet-hotdogs eksempelvis vil gå godt til vores øl.

Derudover regner vi med at servere gode madder af surdejsrugbrød med lækkert toppings, snacks i form af naan brød med topping, dagens kage – men også større retter, der skifter månedsvis,” fortæller Sanne.

Mix din egen morgenmad

Især morgenmaden får kærlig opmærksomhed i starten, hvor køkkenet disker op med en kreativ saml-selv-menu.

“Vi vil gerne kunne tilbyde andet end den sædvanlige brunch, så man i stedet kan sammensætte små retter fra en liste. Det kan være alt fra varm leverpostej, spejlæg, belgiske vafler, frugt eller yoghurt.

Det betyder, at gæsterne kan spise billigt og mixe lige præcis dét, og hvor meget de har lyst til.”

Det bliver dog primært stemningen og det sociale miljø, der skal være med til at definere Fløs’ udvikling i Aalborg.

 

Her kommer personalet til at spille en vigtig rolle:

“Vi har lagt meget vægt på, at vores personale er nogen, der har lyst til at interagere med vores gæster. Omgangstonen skal være personlig, og der skal vises interesse for hinanden – også uden for arbejdstiden.”

Sanne og Carmen håber også på at kunne være vært ved flere arrangementer som live musik, quizaftener eller banko.

Café Fløs - en café og bar i hjertet af Aalborg. Her nyder du en god special øl, en Fritz-Kola samt en lækker bid mad i et uformelt miljø.

Like it? Share it!


cafe fløs

About the Author

cafe fløs
Joined: July 3rd, 2019
Articles Posted: 1